Rygestop

Rygestop

Rygestop

Hypnose Vejle for rygestop:

En del rygning kan være daglige vaner, hvor man automatisk kaster sig over tobakken uden at tænke over det.

Vanerygning

Vanerygning er de cigaretter, som ryges uden, at rygeren tænker nærmere over det, og som han praktisk taget ikke kan huske bagefter. For eksempel når han eller hun automatisk tænder en cigaret, når der er pause i et selskab, eller når han eller hun ryger på arbejdet uden egentligt at nyde hver enkelt cigaret.

Når du holder op

Når du holder op, skal du ændre på dine vaner. Især i det første stykke tid efter rygeophør (de første 14 dage) kan man opleve en umiddelbar impuls til at række ud efter tobakken, for eksempel når telefonen ringer. Det kræver energi og opmærksomhed at ændre på de automatiske vaner. Det kan være en ide at ændre på andre vaner i tilknytning til rygningen – for eksempel at sætte sig et andet sted, flytte sig hurtigt efter aftensmaden, skifte kaffen ud med vand eller andet drikkeligt. I tiden inden rygeophøret kan du “lave rod i dine vaner” ved at ændre dem bevidst ca. en måned, før du holder op. Du kan beslutte kun at ryge i et bestemt lokale eller et bestemt sted. Du kan vente 10 minutter efter aftensmaden, før du ryger. Du kan lade være med at ryge ved bordet. Du kan beslutte ikke at ryge ved computeren, men gå ud i rygelokalet. Du kan i det hele taget adskille rygning fra de øvrige ting, du plejer at gøre, mens du ryger. Så du langsomt øver du dig i ikke at ryge i de sædvanlige situationer samtidig med, at du stadig ryger – blot et andet sted.

Om rygning skriver Kæftens bekæmpelse på sin hjemmeside bl.a. følgende:

Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer, og er samtidig skyld i mange andre sygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning. Uanset hvor gammel man er, så er det aldrig for sent at holde op. Jo tidligere man stopper, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som røgen har medført.

Røgen påvirker hele kroppen

Tobaksrøg indeholder mere end 7.000 forskellige stoffer. Flere hundrede af stofferne er giftige, og ca. 70 er kræftfremkaldende. I lungerne trænger stofferne over i blodet. Herfra føres de videre ud til alle organer. På den måde kan stofferne gøre skade i hele kroppen1. Men det er individuelt, hvor følsom man er over for stofferne. Derfor er det også forskelligt, hvor hurtigt man bliver syg, og hvilke sygdomme man får af at ryge.

Rygning kan give kræft i næsten hele kroppen

Rygning er den største enkeltårsag til kræft, og øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer. Rygning kan give kræft i lunger, mundhule (inkl. læbe og tunge), næse- og bihuler, svælg, strubehoved, spiserør, mave, lever, bugspytkirtel, nyrer, urinledere, blære, tyk- og endetarm, livmoderhals og æggestokke. Samtidig øger rygning risikoen for akut myeloid leukæmi (kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller). (læs mere om rygning)