Depression

I Danmark rammer depression 500.000 mennesker i løbet af deres liv. Tegnene på depression er i starten typisk træthed, tristhed og følelsen af alt er uoverskueligt. Også lavt selvværd, uro og angst er typisk for en depressiv person. Stærk depressive mennesker oplever også selvmordstanker. Hypnose kan afhjælpe mange symptomer på depression. Vi behandler aldrig svært depressive personer og derfor henvises i disse tilfælde til læge eller psykiater. Det er yderst vigtigt man tager varselstegnene på depression alvorligt, da det kan have fatale konsekvenser.

Behandling

Hypnosen kan hjælpe på depressive symptomer, samt behandling af en depression efter den er færdigbehandlet af læge eller psykiater. Er du i tvivl om hvorvidt du er moderat/svært depressiv, ring da straks til praktiserende læge eller psykiatrisk skadestue. Få oplyst nærmeste skadestue: her

Kontakt j-hypnose for yderlig information:

Omkring 8 % af den voksne befolkning har symptomer på depression i løbet af et år, og hele 17% oplever depression i løbet af livet. ca. 3% af befolkningen har pt. en depression (ca. 125.000) Det er vigtigt at behandle symptomerne i begyndelsen, så tilstanden ikke bliver forværret eller kronisk. 

Depression må ikke forveksles med at være trist eller ked af det eller man i perioder ikke har samme energi som man plejer.

En depression er en psykisk sygdom, der kendetegnes ved man i en periode på mere end 14 dage har så voldsomme symptomer, at man ikke er i stand til at udføre dagligdagens gøremål, som arbejde og fritidsinteresser.

Depression 

-er som ofte en tilbagevendende sygdom – med mindre man lærer at forebygge og behandle den. Har man haft en depression, er der omkring 60 % risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for at få en ny depressiv episode omkring 80 %. Des flere depressioner man får, jo større er risikoen for, at tilstanden bliver kronisk.

Omkring 65% der får en depression er kvinder. og mange depressioner begynder i 20-30-års-alderen, men i adskillige tilfælde ses depression også hos helt unge, især unge piger. og en stigende gruppe ældre oplever depression for første gang.

Depressioner kan give udslag på forskellige måder, hos nogle kommer den langsomt over en periode på flere uger, hvor den hos andre kan komme pludseligt. Symptomerne kan varierer fra person til person, og kan opdeles i tre “kernesymptomer” og 7 “ledsagersymptomer”

De 3. Kernesymptomer

1. Nedtrykthed og tristhed

Man er ked af det, alt føles trist, farveløst, håbløst og meningsløst. Man kan ikke føle glæde ved noget. Man føler sig uden for verden, og det føles som at være i en osteklokke. Det er en ubehagelig tilstand, der tydeligt adskiller sig fra den tilstand, man er i ved en stor sorg (fx eer et dødsfald).

2. Nedsat lyst og interesse

Man mister lysten til alt, også til det, man tidligere syntes var spændende, fx sport, læsning, tv og snak med venner. Man har end ikke lyst til at have kontakt med ægtefælle og børn, som man ellers holder meget af.

3. Nedsat energi og øget træthed

Man orker ingenting. Alt kræver overvindelse, måske især om morgenen. Man orker ikke at stå ud af sengen. Om dagen er man træt og får ikke sat noget i gang. Trætheden er oe et symptom, der er til stede, før tristheden sætter ind, og også oe et symptom, der kan vare ved, eer at de andre symptomer er forsvundet.

“De syv ledsagesymptomer”:

1. Nedsat selvtillid eller nedsat selvfølelse

Man føler ikke, at man slår til – på arbejdet eller i familien. Man overvældes af tanker om, at man ingenting kan, og at man kun er en klods om benet på arbejdspladsen og familien. Man gemmer sig og bryder sig ikke om at gå på gaden eller møde andre mennesker. Måske er man i stand til at passe en enkel arbejdsmæssig funktion, som man kan på rygmarven. Men man føler sig udenfor og utilstrækkelig.

2. Selvbebrejdelser, skyldfølelse og depressive vrangforestillinger

I forlængelse af punkt 4 udvikles mindreværdsfølelse, selvbebrejdelser og måske en sygelig skyldfølelse, der fx går ud på, at man er skyld i naboens sygdom, krig i verden, hungersnød og lignende depressive vrangforestillinger. Mennesker med sådanne forestillinger melder sig undertiden til politiet med deres fortvivlede ideer og anmoder om at blive straffet. Har man sådanne forestillinger, har man brug for akut omsorg og bør indlægges.

3. Tanker om død og selvmord

På baggrund af alle symptomerne, tristheden, de negative tanker og håbløsheden melder tanken om selvmord sig. I de lettere tilfælde drejer det sig blot om tanken om for en stund at undslippe den daglige pine. I sværere tilfælde er der konkrete planer om, hvordan selvmordet skal finde sted m.m. Her er det som regel også nødvendigt med en indlæggelse.

4. Besvær med at tænke, huske og koncentrere sig

Man har svært ved at samle sig om noget, fx om at arbejde, tale med andre eller blot se fjernsyn. Man kan ikke huske, ikke overskue et problem, ikke beslutte sig for noget. Hvis man forsøger at læse, kan man ikke huske den første sætning, når man kommer til den næste.

5. Under- eller overaktivitet (psykomotorisk hæmning eller agitation)

Hos nogle bremses tanker, følelser og bevægelser. Der er intet smil og ingen øjenkontakt. Stemmen er monoton og lav, og kropsbevægelser er langsomme. Man kalder det netop psykomotorisk hæmning for at markere, at både det psykiske og det kropslige går langsomt.

I sjældne og svære tilfælde kan tilstanden udvikle sig til det, man kalder stupor (en total stivnen). Personen kan da hverken spise eller tale. Det er en af de situationer, hvor indlæggelse og elektrostimulation (ECT, også kaldet elektrochok) er nødvendig. Hos andre opstår en hvileløs uro og angst. Personen virker ængstelig og bekymret, uden at kunne give udtryk for hvorfor. Dette symptom kan i sjældne tilfælde udvikle sig til det, der kaldes akut delir: en livstruende tilstand, der bl.a. viser sig ved spise- og drikkevægring, høj feber, høj puls og højt blodtryk. Også denne tilstand kræver indlæggelse og ECT.

6. Søvnforstyrrelser

Hos nogle viser søvnforstyrrelsen sig ved, at man sover dårligt, har svært ved at falde i søvn, sover overfladisk og vågner tit. Man vågner tidligt om morgenen, oe ved 4-5-tiden. Alt forekommer da fuldstændigt uoverskueligt, dagen tårner sig op som et uoverstigeligt bjerg, og de depressive tanker kværner rundt i hovedet. Hos andre viser søvnforstyrrelsen sig ved, at man sover længe, men ikke særlig dybt. Man har øget søvntrang og lyst til at sove både dag og nat. Der er dog ikke tale om søvn af god kvalitet. Den deprimerede er trods mange timers søvn træt og uoplagt dagen igennem.

7. Appetit- og vægtændringer

Depressionen kan medføre nedsat appetit. Mange taber flere kilo under depressionen, og undertiden er det det første mærkbare symptom. Andre oplever øget appetit, især efter søde sager, og vægten stiger. Man fornemmer, at man får det en smule bedre, når man spiser. De færreste har alle symptomer, ligesom det er forskelligt fra person til person, hvor mange symptomer, der er til stede samtidig og i hvilken grad.

Andre symptomer

Selv om en person ikke opfylder kriterierne for diagnosen depression, kan personens situation og livskvalitet sagtens være meget påvirket af symptomerne. Ud over de ovennævnte 10 symptomer er der enkelte andre typiske symptomer ved depression: angst, irritabilitet og aggressiv adfærd, smerter og andre kropslige symptomer samt tab af sexlyst.

Symptomerne kan blive så udtalte, at personen mister realitetssansen og bliver psykotisk. Fx kan nogle af selvbebrejdelserne blive så udtalte, at de får karakter af paranoide forestillinger.

Er man i tvivl, om man har en depression, henvend dig til lægen, eller få en til at hjælpe, da det er vigtigt at fange den deressive tilstand så tidligt i forløbet som muligt.