Depression

Depression

Depression

 

Hypnoterapi Vejle mod depression. Her i teksten kan du læse mere om depression, dens betydning samt få fakta om sygdommen- Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt og kontakte læge, hvis symptomerne er så voldsomme, at der forkommer selvmordstanker.

Depression er en meget almindelig sygdom. Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Endnu flere oplever mildere former for depression. På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.

Depression er en meget ubehagelig sygdom, som mindsker livskvaliteten væsentligt. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen.

Hvem lider af depressioner?

Undersøgelser fra forskellige kulturer og lande viser, at behandlingskrævende depression er nogenlunde lige udbredt fra land til land. Omkring fire procent af befolkningen er på et givet tidspunkt deprimerede. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Det er der flere sandsynlige forklaringer på. Meget tyder på, at kvinder biologisk er mere følsomme for stress end mænd. Og stressbelastninger går meget hyppigt forud for en depression.

Tegn på depression

Nogle deprimerede føler sig kede af det eller triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede. De føler sig ofte uhyre trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst.

En deprimeret person plages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå. Nogle kan ikke finde hvile, medens andre har svært ved at falde i søvn.

På grund af disse symptomer kan den deprimerede føle, at døden ville være en befrielse. Omkring 10-15 procent af de svært deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling.

Appetitten er under en depression ofte nedsat. I enkelte tilfælde ses det modsatte – stærkt forøget appetit specielt efter kulhydratrige madvarer.

Hvornår har man en depression?

I 1994 indførte Danmark WHO’s definitioner af de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet definitionen på en depression, der kræver behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt. Om der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående symptomer i lettere grad ind imellem. Men for at de ”tæller med”, skal man have dem hver dag – eller næsten hver dag – hele dagen gennem mindst 14 dage.

Mindst to af følgende symptomer:
  • Følelse af nedtrykthed.
  • Markant nedsat lyst/interesser.
  • Reduceret energi, svær træthed.
Samt mindst to af følgende:
  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
  • Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
  • Tanker om død eller selvmord.
  • Tænke- og koncentrationsbesvær.
  • Svær indre uro eller modsat: hæmning.
  • Søvnforstyrrelser.
  • Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild depression. Denne skal ikke nødvendigvis behandles. Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra den anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe. I de to sidstnævnte tilfælde anbefales enten psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling.

Normale og unormale reaktioner

Det er meget vigtigt at afgrænse depressioner i forhold til normale stemningsudsving, som vi alle kan opleve det for eksempel i forbindelse med sorg og krise. Vi kan alle være triste og kede af det i perioder. Men hvis det står på mere end 14 dage, og der er flere af de ovennævnte symptomer, tyder al erfaring på, at det drejer sig om noget mere omfattende, hvor man kan have brug for professionel hjælp. Specielt hvis vores arbejdsevne påvirkes, eller forholdet til andre mennesker påvirkes i sværere grad. Vurderingen af dette bør foregå hos egen læge. Lægen vil ofte kende patienten og dennes familie i forvejen. Samtidig er lægen tilpas ”udenforstående” til at kunne vurdere situationen nøgternt.

Årsager til depression

Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Det kan ske på mange forskellige måder. For eksempel vil stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance. Hvis belastningen varer ved gennem længere tid, og man er specielt sårbar over for dette – hvilket blandt andet er genetisk bestemt – kan tilstanden videreudvikle sig til depression. Andre alvorlige belastninger i barndommen, for eksempel seksuelt misbrug, kan også sætte sig sine spor i hjernens stresshåndteringssystem, så man bliver mere følsom for stress og lettere udvikler angst og depression som voksen

Andre tilstande

-der kan bringe uorden i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte legemlige sygdomme, visse former for medicin samt misbrug af amfetamin og ecstasy.

Hvis man én gang har haft en depression, skal der meget mindre til at udløse det næste tilfælde, og til sidst kan depressionen komme næsten af sig selv. Det var det, man før 1994 kaldte den endogene (“indefra kommende”) depression. Denne betegnelse bruges dog ikke længere.

Behandling af depression

Behandlingen bør ideelt set tilpasses sværhedsgraden af sygdommen. Depressioner udgør nemlig et spektrum fra ret milde former til svære livstruende sygdomme. Ved de milde til moderate former er bestemte typer for samtaleterapi og hypnose effektive. Ved svære former vil det være urimeligt ikke at kombinere samtalerne med medicinsk antidepressiv behandling for hurtigt at få symptomerne under kontrol. De allersværeste depressioner kan behandles med elektrochok .

Depressioner kommer ofte igen

Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. Det er derfor meget vigtigt at forebygge sygdommen . Det sker først og fremmest ved ikke at stoppe for tidligt med behandlingen. En tommelfingerregel siger, at man skal fortsætte mindst et halvt til et helt år med behandlingen, efter man er blevet rask – hvis det vel at mærke er ens første depression. Ved tilbagevendende depressioner kan endnu længere tids behandling være vigtig.

 

Særlige omstændigheder ved depression

Depressioner kan som nævnt udvikles som følge af en lang række legemlige sygdomme. Derfor vil lægen ofte spørge ud om andre ting end lige de symptomer, som er nævnt ovenfor. Nogle gange vil lægen supplere med en legemlig undersøgelse og nogle blodprøver.

Depression kan til forveksling ligne demensudvikling. Det er selvfølgelig meget vigtigt at skelne skarpt mellem de to tilstande. Jo ældre patienten er, desto sværere og des vigtigere er denne problematik.

Hvis depressionen er ledsaget af angstanfald , bliver den ofte misfortolket, fordi der fokuseres på angsten. Derved kan alvorlige symptomer som for eksempel selvmordstanker blive overset, og der kan blive iværksat en forkert behandling. (læs mere om depression)