Angst

Ca. hver femte rammes af angst, i sådan en grad at der er tale om en reel sygdom og det kan give sig udtryk på forskellige måder hvor kroppen er i højt alarmberedskab som var der fare på færde og kan mærkes som anspændthed, uro i kroppen samt hjertebanken. Der skelnes mellem 6 former for angst.

Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet

Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.

Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.

Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Blandet angst – depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression.

Behandling

Hypnose kan være en stor hjælp i mange tilfælde, da behandling er individuelt fra person til person vurderes behandlingen gennem en forsamtale. Kontakt for spørgsmål eller yderlig information.

Kontakt j-hypnose for yderlig information:

Angst

Når man bliver angst, bliver man anspændt, uro i kroppen og hjertebanken. Det er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst. Angst giver en følelse af “fare” uden man behøver det og ofte ubegrundet. Nogle forveksler angst og frygt, men hvor følelsen at der er “fare på færde” ubegrundet er frygt er en reaktion på at der ER fare på færde og derfor en naturlig reaktion. Ca 22% af befolkningen menes at få angst. Angst kan også være en del af anden sygdom, f.eks skizofreni og depression.  Der findes følgende  former for angst: 

Agorafobi: Angst for steder med mange mennesker.

Socialfobi: angst for at blive observeret eller kritiseret.

Enkelfobi: angst i specifikke situationer (torden, elevator, nåle mv.)

Panikangst: voldsomme angst-anfald.

Generaliseret angst: Kronisk angst.

Blandet angst: Blanding af angst og depression.

Alle mennesker bliver udsat for forskellige former for stress. Enten i form af  daglige nederlag eller i form af større psykiske knæk. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med det stress, man udsættes for gennem livet.

Noget tyder på at mennesker som er generte, hæmmede og let får hjertebanken, eller som let kommer til at svede, ryste på hænderne og får ”nervøs” mave, har en højere risiko for at få en angstsygdom end andre.

Depression må ikke forveksles med at være trist eller ked af det eller man i perioder ikke har samme energi som man plejer.

En depression er en psykisk sygdom, der kendetegnes ved man i en periode på mere end 14 dage har så voldsomme symptomer, at man ikke er i stand til at udføre dagligdagens gøremål, som arbejde og fritidsinteresser.

Depression er som ofte en tilbagevendende sygdom – med mindre man lærer at forebygge og behandle den. Har man haft en depression, er der omkring 60 % risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for at få en ny depressiv episode omkring 80 %. Des flere depressioner man får, jo større er risikoen for, at tilstanden bliver kronisk.

Omkring 65% der får en depression er kvinder. og mange depressioner begynder i 20-30-års-alderen, men i adskillige tilfælde ses depression også hos helt unge, især unge piger. og en stigende gruppe ældre oplever depression for første gang.

Depressioner kan give udslag på forskellige måder, hos nogle kommer den langsomt over en periode på flere uger, hvor den hos andre kan komme pludseligt. Symptomerne kan varierer fra person til person, og kan opdeles i tre “kernesymptomer” og 7 “ledsagersymptomer”

De 3. Kernesymptomer

1. Nedtrykthed og tristhed

Man er ked af det, alt føles trist, farveløst, håbløst og meningsløst. Man kan ikke føle glæde ved noget. Man føler sig uden for verden, og det føles som at være i en osteklokke. Det er en ubehagelig tilstand, der tydeligt adskiller sig fra den tilstand, man er i ved en stor sorg (fx eer et dødsfald).

2. Nedsat lyst og interesse

Man mister lysten til alt, også til det, man tidligere syntes var spændende, fx sport, læsning, tv og snak med venner. Man har end ikke lyst til at have kontakt med ægtefælle og børn, som man ellers holder meget af.

3. Nedsat energi og øget træthed

Man orker ingenting. Alt kræver overvindelse, måske især om morgenen. Man orker ikke at stå ud af sengen. Om dagen er man træt og får ikke sat noget i gang. Trætheden er oe et symptom, der er til stede, før tristheden sætter ind, og også oe et symptom, der kan vare ved, eer at de andre symptomer er forsvundet.

“De syv ledsagesymptomer”:

1. Nedsat selvtillid eller nedsat selvfølelse

Man føler ikke, at man slår til – på arbejdet eller i familien. Man overvældes af tanker om, at man ingenting kan, og at man kun er en klods om benet på arbejdspladsen og familien. Man gemmer sig og bryder sig ikke om at gå på gaden eller møde andre mennesker. Måske er man i stand til at passe en enkel arbejdsmæssig funktion, som man kan på rygmarven. Men man føler sig udenfor og utilstrækkelig.

2. Selvbebrejdelser, skyldfølelse og depressive vrangforestillinger

I forlængelse af punkt 4 udvikles mindreværdsfølelse, selvbebrejdelser og måske en sygelig skyldfølelse, der fx går ud på, at man er skyld i naboens sygdom, krig i verden, hungersnød og lignende depressive vrangforestillinger. Mennesker med sådanne forestillinger melder sig undertiden til politiet med deres fortvivlede ideer og anmoder om at blive straffet. Har man sådanne forestillinger, har man brug for akut omsorg og bør indlægges.

3. Tanker om død og selvmord

På baggrund af alle symptomerne, tristheden, de negative tanker og håbløsheden melder tanken om selvmord sig. I de lettere tilfælde drejer det sig blot om tanken om for en stund at undslippe den daglige pine. I sværere tilfælde er der konkrete planer om, hvordan selvmordet skal finde sted m.m. Her er det som regel også nødvendigt med en indlæggelse.

4. Besvær med at tænke, huske og koncentrere sig

Man har svært ved at samle sig om noget, fx om at arbejde, tale med andre eller blot se fjernsyn. Man kan ikke huske, ikke overskue et problem, ikke beslutte sig for noget. Hvis man forsøger at læse, kan man ikke huske den første sætning, når man kommer til den næste.

5. Under- eller overaktivitet (psykomotorisk hæmning eller agitation)

Hos nogle bremses tanker, følelser og bevægelser. Der er intet smil og ingen øjenkontakt. Stemmen er monoton og lav, og kropsbevægelser er langsomme. Man kalder det netop psykomotorisk hæmning for at markere, at både det psykiske og det kropslige går langsomt.

I sjældne og svære tilfælde kan tilstanden udvikle sig til det, man kalder stupor (en total stivnen). Personen kan da hverken spise eller tale. Det er en af de situationer, hvor indlæggelse og elektrostimulation (ECT, også kaldet elektrochok) er nødvendig. Hos andre opstår en hvileløs uro og angst. Personen virker ængstelig og bekymret, uden at kunne give udtryk for hvorfor. Dette symptom kan i sjældne tilfælde udvikle sig til det, der kaldes akut delir: en livstruende tilstand, der bl.a. viser sig ved spise- og drikkevægring, høj feber, høj puls og højt blodtryk. Også denne tilstand kræver indlæggelse og ECT.

6. Søvnforstyrrelser

Hos nogle viser søvnforstyrrelsen sig ved, at man sover dårligt, har svært ved at falde i søvn, sover overfladisk og vågner tit. Man vågner tidligt om morgenen, oe ved 4-5-tiden. Alt forekommer da fuldstændigt uoverskueligt, dagen tårner sig op som et uoverstigeligt bjerg, og de depressive tanker kværner rundt i hovedet. Hos andre viser søvnforstyrrelsen sig ved, at man sover længe, men ikke særlig dybt. Man har øget søvntrang og lyst til at sove både dag og nat. Der er dog ikke tale om søvn af god kvalitet. Den deprimerede er trods mange timers søvn træt og uoplagt dagen igennem.

7. Appetit- og vægtændringer

Depressionen kan medføre nedsat appetit. Mange taber flere kilo under depressionen, og undertiden er det det første mærkbare symptom. Andre oplever øget appetit, især efter søde sager, og vægten stiger. Man fornemmer, at man får det en smule bedre, når man spiser. De færreste har alle symptomer, ligesom det er forskelligt fra person til person, hvor mange symptomer, der er til stede samtidig og i hvilken grad.

Andre symptomer

Selv om en person ikke opfylder kriterierne for diagnosen depression, kan personens situation og livskvalitet sagtens være meget påvirket af symptomerne. Ud over de ovennævnte 10 symptomer er der enkelte andre typiske symptomer ved depression: angst, irritabilitet og aggressiv adfærd, smerter og andre kropslige symptomer samt tab af sexlyst.

Symptomerne kan blive så udtalte, at personen mister realitetssansen og bliver psykotisk. Fx kan nogle af selvbebrejdelserne blive så udtalte, at de får karakter af paranoide forestillinger.

Er man i tvivl, om man har en depression, henvend dig til lægen, eller få en til at hjælpe, da det er vigtigt at fange den deressive tilstand så tidligt i forløbet som muligt.