Livsterapi handler om frihed Overordnet handler Livsterapi om, at opnå den mentale frihed, der opstår, når vi tager det fulde ansvar for vores liv og de valg, vi træffer for os selv. Jeg løser ikke dine problemer for dig – det gør vi sammen – men jeg er der til at guide dig til det eller de mål, du ønsker. Og det er uanset, om det er ønsket om mere ligevægt i livet, bedre sportslige resultater eller at komme en angst, depression eller stress til livs. Der er en grund til at vi er, som vi er og har de udfordringer vi har. Når vi kender grunden, kan vi også ændre på det. Ikke før!
Jeg har en lille hyggelig terapi-klinik og der er åbningstider, når de fleste har fri: Nemlig efter 16 og i weekenderne. Jeg arbejder med traumer, lavt selvværd, angst, stress, depression og det jeg kalder livsterapi – når livet af mange grunde bare ikke spiller. Jeg er bla uddannet tankefeltterapeut og Meta Health Coach og har en række værktøjer jeg bruger i terapien. Det er vigtigt for mig, at alt det jeg kan, skal kunne komme min klient til gode. Vi skal ikke nødvendigvis lægge os fast på én type terapi – vi bruger de teknikker, som giver bedst mening for den enkelte.